OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO
Healing betyder at hele. Dyrehealing er det samme, bare på dyr istedet for på mennesker.
Healing er en metode, hvormed man kan fjerne ubalancer, psykisk, fysisk, emotionelt og åndeligt, hos mennesker og dyr.
Ubalancer kan for eksempel være et dyr eller menneske der har ondt et bestemt sted eller det har det måske bare dårligt af en eller anden grund.
Det kan også være et dyr der pludselig ændrer adfærd.
Chok, stress, sorg m.m. kan give ubalancer og det kan føre til de mærkeligste symptomer.
Årsagen til chok eller stress, kan opstå af mange ting, for eksempel, at et dyr skifter ejer.
At et dyr bliver presset for hårdt rent arbejdsmæssigt. Det er angst for at køre i trailer, dyrlæge….what ever.
Ubalance kan også være intolerance hos hunde, en disharmoni, hundene i mellem. Ubalancer er mange ting!
Sammen kan vi finde frem til årsagen af problemet og jeg behandler fra årsagens udgangspunkt! Alt for ofte symptombehandler vi
og problemet vender tilbage!
Jeg har for eksempel behandlet en hest for en skrækkelig dårlig ånde.
Den havde ikke reageret på dyrlægens behandling for halskatar og den havde tænderne i orden. Men den havde meget vrede i sig,
lagde ørerne, specielt hos kvinder. Ophobet vrede og dårlig ånde hører ofte sammen, så det koncentrerede jeg mig om under healingen,
ugen efter var den dårlige lugt væk.
Det er mest heste og hunde jeg healer, men jeg har også arbejdet med andre dyr, så som får der havde mistet ædelysten
eller kalve med øjenbetændelse. Hvis jeg ikke kan røre ved dyret, bruger jeg fjernhealing.
Fjernhealing er at heale på afstand med tankens kraft.
Der er forskellige healings teknikker man kan bruge.
Den måde der virker for mig, er at jeg mærker energi centrerne, det man kalder chakras. Jeg lægger hænderne på dyret,
bruger min indfølingsevne og retter op på de blokeringer jeg fornemmer, ved at visualisere.
Jeg bruger ofte en slags ”kommunikation” med dyr, det foregår med tankens kraft, et billedsprog.
At visualisering virker, fik jeg sandelig bekræftet. En dag mistede jeg min elskede islænder og dens makker savnede den så frygtelig.
Den kaldte hysterisk hele natten og efterfølgende dag. Han ville ikke spise. Så visualiserede jeg hele forløbet for hesten og sluttede af med,
at sjælen forlod kroppen på den døde hest. Vennen tav øjeblikkeligt og accepterede det hændte. Han gav sig straks til at guffe hø.
Så visualisering er en effektiv måde at løse problemer på.
Hvorfor kan jeg heale?